| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vejret var nogenlunde med os. Udsigt til sne men det så ud til at blive i skyerne. Vi spiste det sidste af det brød, vi havde købt i Rothenburg dagen i forvejen. Det var mere sejt i skorpen end mit grydebagte brød derhjemme, men i camperen er grænserne lidt bredere, så brødet smagte fint.
Første udfordring var, at få købt en Vignette, så vi kunne køre på de Østriske motorveje. Vi havde jo dårlige erfaringer med politiet i Østrig. Ordnung muss sein må være deres parole, for vi har tidligere betalt en bøde, fordi vi ikke havde fået sat vignetten rigtig i vinduet. At betale: 120 euro. Svin!
For at være på den sikre side, kørte vi ind i en lille by før grænsen til Østrig. Her konstaterede vi, at tankstationerne, der normalt sælger disse vignetter, var ubemandede. Hell with it, tænkte vi og fortsatte ad A7 mod grænsen. Det må sgu da være muligt, at købe den skide vignette ved grænsen, selv om de skriver det modsatte. Ganske rigtigt. Lige på den anden side af grænsen lå en tankstation, der gerne ville sælger vignetter.
Så kunne vi med god samvittighed fortsætte mod Innsbruck. I løbet af kort tid, var den store A7 motorvej forvandlet til en lille landevej med masser af bjerge og sne omkring os. Der var heldigvis ikke så meget trafik, som man kunne forvente en mandag formiddag. Vi kravlede op i ca. 1.400 meters højde via små kringlede sving, indtil vi nåede et pas og tog turen ned af igen.
Jeg huskede, at vi tidligere var kommet fra Italien til Innsbruck, der ligger smukt klemt inde mellem bjergene. Men i dag kunne vi slet ikke se byen, da vi kom dertil fra Tyskland. Nu var der diset, og det blev kendetegnet for hele turen over alperne. Der var ikke meget at se på. Man kunne kun fornemme, at der var høje bjerge overalt. Lidt mørkt ude til siderne men vi kunne ikke se bjergtinderne. Heldigvis gik det hurtigt op mod Brennerpasset, som vi også lige skulle betale godt 9 euro for at benytte. Jeg kom til at tænke på, om man kan køre gennem Østrig til Brennerpasset uden at bruge motorveje - og dermed undgå at skulle købe deres Vignette, for den fik vi da ikke meget valuta for. Svin!
På den anden side af Brennerpasset blev vejret markant bedre og solen tittede frem. Vi gjorde holdt ved en tankstation og kunne allerede mærke varmen fra solen. Dejligt!
Hurtigt var vi i Italien og så skulle der betales motorvejsafgift. Det var egentlig OK, for motorvejen er i en supergod stand. Vi drønede ned af alperne i en fart, så jeg var ved at blive bekymret for, om Marie nåede at stoppe, før vi nåede til Sicilien. Men det gjorde hun.
Syd for Verona bekendtgjorde hun, at Bach Tours gerne måtte finde en parkeringsplads 100 km. fremme. Vi har en app, der giver et godt bud på overnatningssteder. Appen arbejder fortrinligt sammen med Google Maps, så det er let at finde et sted og læse om faciliteterne. Og når vi har valgt et spot, er det blot at få Google Maps til at vise vej.
Og apropos Google Maps. Den er generelt god til at vise vej. Men ind imellem går den helt i skoven. Især i lokalområderne. Så mister den pludselig orienteringen og beregner en ny rute, der måske går tilbage ad den vej, man netop har kørt. Så Google Maps skal tages med et gran salt - lige som alle andre GPS’er.
Dagens endestation var i den lille by Montale, hvor vi frit kunne parkere i udkanten af byen. Vores app advarede dog mod trafik, skraldebiler om morgenen og gøende hunde, men vi tog chancen. Det var også i Montale, at Luciano Pavarotti var begravet. Måske skulle vi lige tjekke hans gravsted ud.
Marie parkerede camperen perfekt - lige foran en anden gammel camper, så vi kunne se solnedgangen lige foran os, dvs. vi havde lige taget udsigten fra den gamle camper. Efter en småkedelig dunkel weissbier fra Østrig, serverede jeg nogle mærkelige sild (selvfølgelig også fra Østrig). Heldigvis havde vi en OP Anderson med fra grænsen, til at tage den underlige, lidt småsure smag. Det var ikke silden, der var dårlig, men den lage, som silden havde lagt i.
Hundene glammede lidt, som vi var blevet lovet men ellers var der nogenlunde fredeligt. Marie var begyndt at drømme om at se nogle ting i nærområdet. Vi havde egentlig aftalt, at vi ville køre mere eller mindre nonstop til Rom, før vi begyndte at jagte forskellige seværdigheder. Men Marie havde godtnok haft speederen i bund hele vejen herned, så der var vel plads til at se lidt her. I morgen lovede de også sol, så hvorfor ikke tage en dags pause her?
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |